Jan Walter: Tramologi i øst/nord/vest/syd.
Jan Walters bidrag till festskriften Kilometervisa enkelspåriga minnestavlor, till Lennart Améen på hans födelsedag 4 juli 1986.
Det hele begyndte med Københavns Sporvejes første moderne Bogievogn med fast Kunduktørplads 701. Efter langvarige Forsinkelser paa Grund af Materialmangel kunde den endelig sættes i Trafik paa Linie 2 den 25. Februar 1949.
Vi havde skrevet till hinanden i knap to Maaneder, men nu var der Anledning til at mødes for første Gang. Det skete den 4. Marts, en kølig men fin Solskinsdag. Vi kunde næsten straks fra Havnegade møde 701. Først kørte vi med den til Sundby og derfra hele Linie 2 til Brønshøj.
701 befinder sig i bedste Velgaaende den Dag i Dag paa Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Det vil føre for vidt at fortælle om alle vores Rejser i de følgende Aar. Mot Ost naaede vi til Helsinki, mod Nord til Trondheim, mod Vest til London og mod Syd til Zürich. Men nogle af de Oplevelser, som for mig er uforglemmelige, vil jeg gerne omtale.
Da vi i Juni 1950 var i London, var hele Sporvejsnettet Syd for Themsen endnu intakt. I September samme Aar begyndte Nedlæggelserne og den 5. Juli 1952 var samtliga Sporvognslinier erstattet med Bussar. Allerede den første Dag var vi den næsten 90 Minutter langa Tur fra Forest Hill gennem Kingsway Subway til Highgate med Linie 35. Senere andre lange Køreture ovenpaa med Dobbeltdækkerne til Greenwich, Wimbledon, Camberwell og den mærkelige firsporede Strækning i Dulwich: Dog Kennel Hill.
Paa Billedet ses hvordan der skiftes Strømtilførsel fra Trolleystang til Midterskinne med den saakaldte “plough”.
Fra rejsen 1950 maa ogsaa nævnes, at vi havde det enestaaende Held under et kort Besøg i Den Haag at møde og køre med den ene af de to aller første PCC-vogne 1001 og 1002, der var leveret i 1949.
Et lige saa enestaaende Held var det, at vi i Juni 1952 i Hamburg fik set PCC-Vognen 3060, som vi ligeledes kom til at køre med. Den var i 1958 en kort Tid paa Prøve i København og kom herfra til Brussel. Som Nr 7000 kører den stadig der, sammen med 171 andre Vogne af samme Type.
Maalet for Rejsen i 1952 var Europas største Sporvognsnet – “alle Tramologers Mekka” – Rhein-Ruhr Omraaradet. Fra Essen, hvor vi boede, kunde man dengang køre med Sporvogn over Steele, Kupferdreh, Nierenhof, Nevigeshelt til Wuppertal. hvor det var en af Turens store Oplevelser at prøve den berømte Schwebebahn.
Ikke mindre spændende var det for første Gang at kørte med Spisevogn i en Sporvogn. Det var med Linie K fra Düsseldorf til Krefeld. Herfra fortsatte vi till Moers, videre til Homberg, over Rhinen til Ruhrort, hvorfra vi over Duisburg kunde komme helt til Mülheim. Sidste del af Turen foregik med den direkte Linie D til Essen. Det var med Motorvogn 501, den eneste Vogn der fandtes af Typen fra 1933, der betegnes som den aller første moderne “Großraumwagen”.
Fra Essen kørte vi ogsaa over Gelsenkirchen, Bochum til Lütgen-Dortmund, hvorfra der var Forbindelse til Dortmund.
I Düsseldorf havde vi Held til at se de første Vogne af den nyeste Vogntype: Motorvogn 2001 og Bivogn 1601, bygget 1951 af DÜWAG. Disse første Vogne var dengang olivengrønne.
Fra Düsseldorf Benrath udgik Rheinische Bahngesellschafts Smalsporslinier dels til Wuppertal Vohwinkel dels til Ohligs. De trafikeredes af Bogievogne fra 1935-36. Nogle af disse Vogne kom senere til Aachen, andre til Stern & Hafferl i Østrig, hvor de stadig kører.
Ohligs var en anden Gang Udgangspunkt for en lang og meget smuk Tur. Vi kørte med Sporvogn til Solingen, gik forbi den fantastiske 107 m. høje Müngstener Brücke til Remscheid. Derfra med Sporvogn til Toellsturm, som var Endestation for den interessante Barmer Bergbahn, Tandhjulsbanen der aabnedes i 1894, og hvor Vognene endnu kørte til Dels i original Tilstand.
Mange af disse Sporvejsstrækninger er for længst borte. Men jeg er taknemmelig for, at vi dengang naaede saa mange vellykkede og udbytterige Ture, som jeg stadig kan glæde mig over at mindes.
Jan Walter * 13 maj 1913 † 24 december 2002
Swedish 
English